Af: Isa Rolighed, Monica Kristensen, Aksel Jensen og Marco Fortuna
Målgruppe: Indskoling, Mellemtrin
Varighed: 6 min.
Fag: Naturfag
Der var engang, for meget længe siden, en dreng, ca. på jeres alder. Han hed Rikardo, et helt almindeligt drengenavn i Estland, hvor han boede. Kender I det land? Det ligger ikke så langt væk, syd for Finland, nord for Polen, øst for Rusland og vest for Danmark. Der er virkelig meget skov allevegne, et rigtigt skovland. Mandag til fredag gik han i skole ligesom jer. Det synes han egentlig var fint nok. Især kunne han godt lide naturfag.
Men på det seneste var han begyndt at føle sig mere distraheret og havde sværere ved at koncentrere sig, end han plejede. Annika, den nye pige i klassen, havde fået plads skråt foran ham. Han syntes, hun havde det smukkeste hår, sagde nogle helt fantastiske ting hele tiden, og så elskede hun også naturfag og kunne navnene på alle de planter og blomster, der voksede på skolen. Det synes Rikardo var ufattelig sejt. Nogle gange mødtes deres øjne i klassen, ja det gjorde de faktisk ret tit, for Rikardo kiggede ofte over på hende. Hver gang det skete smilede hun, og så kiggede han hurtigt ned i bordet, helt rød i hovedet.
Men så blev det sommerferie, faktisk inden Rikardo og Annika nåede at få talt ordentligt sammen. Rikardo kunne næsten ikke holde det ud! Hvordan skulle han kunne undvære Annika? Åh, han gik rundt og rundt om sig selv derhjemme og tænkte kun på hende.
Heldigvis var det sådan, at Rikardo og Annika boede i samme by. Og så: efter flere ugers savn lå Rikardo en søndag aften i sin seng – han kunne ikke sove fordi det var lyst til langt ud på aftenen om sommeren. Så fik han pludselig en ide. Han satte sig op i sengen og tog sig til hovedet: PÅ FREDAG ER DET JO SKT. HANS! Alle folk i byen plejede at komme for at se det store bål. Måske ville Annika også være der? Hvis hun var der, ville han gå over til hende. Han var NØDT til at fortælle hende, at han syntes hun var sød.
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag… så blev det endelig fredag. Og da Rikardo kom ned til bålet med sin familie så han, at der stod hun: Annika. Efter lidt tid tog han mod til sig og gik op til hende. Men hvad siger man til en person, man godt kan lide? Og der var også så mange mennesker. Hvad nu, hvis Rikardo kom til at sige noget dumt, og alle ville grine af ham. Det ville være bedre, hvis de kunne tale sammen alene.
”Vil du med ind i skoven?”, sagde han så, meget hurtigt og pludseligt.
”Hej Rikardo! Undskyld, hvad sagde du? I skoven? Hvad skal vi der?”, spurgte hun.
Rikardo vidste ikke, hvad han skulle sige. Han så ned i jorden. Åh! Der voksede jo en lille bregne ved hans ene fod (her kan man som lære have en medbragt bregne, som man ”finder” i en skuffe eller ved sine fødder og nu holder op for klassen).
”Ind og lede efter den blomstrende bregne,” røg det ud af ham.
Annikas ansigt forandrede sig fra undren over i et stort, bredt smil.
”Okay, du viser vej.”, sagde hun.
Sammen gik de ind i skoven. De kom dybere, og dybere ind. Der var bregner der, og der og der, faktisk alle vegne mellem de høje træer. Men ingen blomster. Rikardo blev mere og mere febrilsk. Kunne han ikke bare finde en lille bregneblomst til hende? Han havde jo sagt, at det var derfor, de skulle ind i skoven. Der måtte da være nogle!
Så kom de til en lysning. Et stort flot egetræ knejsede midt under den solnedgangsrøde himmel. Det kunne have været smukt, hvis ikke det hele var så pinligt.
”Rikardo”, sagde Annika.
”Æhm… ja?”, han vendte sig mod hende.
”Ved du godt, at der slet ikke findes blomstrende bregner?”
”Hvad, jam…”
Rikardo nåede ikke at sige mere før Annika tog om hans hoved og plantede et kys på hans læber. Alting blev med ét varmt og dejligt. Fra den dag af voksede kærlighedens blomst mellem Rikardo og Annika.
Den dag i dag bliver unge sendt ind i skovene for at lede efter blomstrende bregner hvert år til Skt. Hans i hele Estland. De finder aldrig nogen. Men måske er det heller ikke så vigtigt.
Evt:
Det er faktisk rigtig nok. Bregnerne er 300 mio. år gamle – ældre end dinosaurerne, helt tilbage fra før planterne begyndte at formere sig via blomster. Så i dag skal vi ud for at se på bregner. Vi skal finde nogle rigtig flotte nogle, og så tager vi dem med hjem for at undersøge dem. Denne mystiske plante – hvordan formerer den sig, hvis ikke med blomster? Vi har hørt en historie om kærlighed mellem mennesker – men hvad gør bregnerne selv?