Af: Anton Hellum Nielsen Mygh, Emma Hasle Jensen, Freja Biilmann Jensen og Naja Have Thomsen
Målgruppe: Indskoling
Varighed: 5 min.
Fag: Forløb i billedkunst, hvor man skal lære om farve og farvecirklen.
Start: Rejsen ud på det røde hav
Midte: Opdagelsen – Når havet begynder at skifte farve til blå
Slutning: Farven lilla opstår da rød og blå mødes
I et fjernt og magisk land, langt væk fra vores egen verden, lå et rige, som strakte sig så langt øjet kunne se. Dette rige var kendt som Det Røde Rige, og alt i dette land var i nuancer af rødt. Floderne flød med rødt vand, træerne havde røde blade, og selv himlen havde et rødt skær ved solopgang og solnedgang. I hjertet af dette rige lå et stort slot, bygget af rød sten, hvor den Røde Prins boede.
Den Røde Prins, som egentlig var en prinsesse, men som foretrak titlen prins, var en eventyrlysten ung kvinde. Hendes hår var som flammer, hendes øjne glødede som rubiner, og hendes hjerte bankede med en længsel efter noget mere, noget ud over de røde grænser af hendes hjemland. Hun havde hørt historier om en stor verden udenfor Det Røde Rige, hvor andre farver eksisterede. Farver, som hun kun kunne drømme om.
En dag besluttede hun sig. Hun kunne ikke længere nøjes med at høre om de fjerne farver – hun måtte selv opleve dem. Hun pakkede sin rejsetaske med mod og nysgerrighed og sagde farvel til sit slot og sine folk. “Jeg må ud i verden og finde noget nyt,” sagde hun bestemt, og hendes undersåtter vinkede hende farvel med blandede følelser af stolthed og bekymring.
Hun rejste i mange dage og nætter gennem skove og dale, over bjerge og floder, som alle var røde. Men en dag, da hun krydsede en bred flod, så hun noget utroligt: På den anden side begyndte landskabet at ændre sig. Træernes blade var ikke længere røde, men i stedet en dyb blå farve. Hun havde aldrig set noget lignende.
Med hjertet bankende i brystet fortsatte hun sin rejse, indtil hun kom til et land, der var helt blåt. Floderne var blå, himlen var blå, og selv græsset havde et blåligt skær. Dette var Det Blå Rige, og i midten af det stod en høj og smuk blå mandsperson. Det var Den Blå Prinsen, som herskede over dette kongerige.
Den Blå Prins var lige så nysgerrig som den Røde Prins, og da de to mødtes, føltes det som om, noget magisk var ved at ske. “Velkommen til mit kongerige,” sagde Den Blå Prins med en stemme, der lød som havets bølger. “Jeg har hørt om dit Røde Rige. Du må være modig for at rejse så langt.”
“Tak,” sagde den Røde Prins med et smil. “Jeg har altid ønsket at se, hvad der var uden for mit hjemland. Din blå farve er så smuk og anderledes end alt, hvad jeg kender.”
De to prinser tilbragte mange dage sammen og udforskede hinandens riger. De lærte om hinandens kulturer, historier og drømme. Og som de tilbragte mere tid sammen, begyndte noget forunderligt at ske. Når den røde farve fra den Røde Prins rørte ved den blå farve fra den Blå Prins, opstod der en ny farve – lilla. Denne farve var noget helt nyt, noget der aldrig før var set i nogen af deres riger.
Lilla begyndte at sprede sig over det sted, hvor de to riger mødtes, og snart blev det kendt som Det Lilla Land. Det blev et sted, hvor folk fra både det Røde og Blå Rige kunne mødes og skabe noget nyt sammen. Den Røde Prins og Den Blå Prins indså, at deres møde ikke blot havde forenet dem, men også skabt en ny, smuk harmoni mellem deres verdener.
Og sådan blev det, at den Røde Prins’ eventyrlyst ikke kun førte hende ud i den store verden, men også til at skabe noget nyt og smukt – farven lilla, et symbol på, hvad der kan ske, når forskellige verdener mødes og forenes.