Af: Martin Skov Brohus, Benjamin Hansen, Casper Bahl Hansen, Hjalte Pedersen og Thomas Sørensen
Målgruppe: Mellemtrin
Varighed: 4 min.
Fag: Religion
Der var engang en grim hest, som var på en mark med en masse andre heste. De andre heste drillede ham, fordi han var anderledes. Han var ikke ligeså stor som de andre og var mere pjusket. De andre heste kunne også vrinske på en rigtig flot måde, som den grimme hest ikke kunne. Der gik mange dage, hvor den grimme hest blev drillet, og til sidst kunne han ikke klare det mere og besluttede sig for at hoppe over hegnet og flygte væk fra flokken. Han vidste ikke, hvor han skulle hen, men han vidste bare, at han skulle væk og aldrig tilbage.
Han havde nu gået i flere dage uden at se nogen dyr eller mennesker, men så pludselig så han noget i horisonten. Det lignede en hest, men denne hest lignede ham mere. Den var samme størrelse og kiggede ikke mærkeligt på ham. Da han kom tættere på, sagde den pludselig: “Hej med dig,” og de hilste på hinanden. De blev hurtigt venner, og den nye flinke hest fortalte ham noget skørt. Han sagde: “Jeg tror altså, du er et æsel og ikke en hest.” Det kunne han ikke forstå, men så spurgte den flinke hest, om han kunne vrinske som en hest, og det kom ud som en “æsel-lyd,” og den samme lyd lavede den flinke hest. De var begge to æsler. De blev enormt glade og tog på eventyr sammen.
De fortsatte sammen, men inden der var gået for lang tid, kunne de høre en lyd.
“Hjælp, hjælp!” var der nogen, der råbte. De fulgte efter lyden og fandt så en mand, der hang på en skrænt og var ved at falde ned. De tog fat i hans arme med deres munde og fik ham hjulpet op i sikkerhed. Manden var meget taknemmelig og spurgte de to æsler, om der var noget, han kunne gøre som tak for, at de reddede hans liv. De svarede, at de manglede et sted at bo, og at de var meget sultne. Manden svarede, at de kunne tage med ham hjem til hans stald og få noget at spise der. Det ville de gerne, så det gjorde de.
På vejen derhen spurgte de, hvad han lavede derude, og manden svarede, at hans gravide kone Maria havde sendt ham ud efter nogle drueagurker. Da de var kommet hjem, sendte manden dem ind i stalden, hvor der var noget lækkert hø. Manden skulle til at smutte i seng, men den grimme hest spurgte ham, hvad han hed. Hans navn var Josef. Pludselig kunne man høre Maria råbe: “JOSEF, HVOR ER MINE DRUEAGURKER?” Manden skyndte sig op til Maria, og kun få uger efter skulle hun føde. Det var starten på historien om Jesu fødsel.