januar 24, 2025

Fag: Idræt, friluftsliv, engelsk
Temaer: Rejse, drømme, vedholdenhed, ”Girl Power”, ordblindhed

Start: Forestil dig, at du er i en båd, spændt fast, med hovedet nedad – over dig er der 5 meter vand…
Det var virkelighed for Jessica Watson.

Da Jessica Watson var 12 år gammel proklamerede hun for sin familie, at hun ville være den yngste til at sejle jorden rundt uden stop og uden hjælp.

Midte: Ved slutningen af sin rejse, befinder hun sig netop spændt fast i sin køje i håbet om at ride en forfærdelig storm af. Men hun bliver væltet af en 12 meter høj bølge og ender under vandet.

Her, 5 meter under vandet, der tænker Jessica på sin drøm, alt det den har krævet. Hun kigger på et billede af sin familie – hendes far, mor, to søstre og bror. Hun mindes al den støtte og kærlighed, de har givet hende på denne rejse.

Hun tænker på, hvordan denne drøm, kom helt indefra. Hvordan hun blev nødt til at forfølge den. Hun vidste samtidig godt, at der var en risiko med denne drøm, at hun måske ikke ville komme hjem igen. En risiko hun har accepteret…

…efter hvad der nok føltes som timer, men blot var sekunder, stiger båden opad. Først langsomt og derefter hurtigere og hurtigere, indtil den til sidst når overfladen og vender rundt, med masten intakt – et mirakel.

Kort slutning: Nogle dage senere sejler hun ind i Sydney til en kæmpe velkomst fra hele byen, borgmesteren og selvfølgelig hendes familie.
Idet hun nervøst tager skridtet fra sin båd til havnekajen, efter over et halvt år alene til søs, bliver hun omfavnet af sin familie og opfylder sin drøm.

Lang slutning (tilføj): Men det kom ikke nemt til hende. Hun havde mange kritikere, som sagde at det ikke kunne lade sig gøre. Hun er også ordblind og måtte kæmpe med at tage kurser og læse koordinater. Men gennem hårdt arbejde viste hun, at noget, der virker umuligt, godt kan lade sig gøre.

Drømme er med til at føre dig fremad. De kommer både store og små. 

Én ting er sikkert – de har en særlig kraft.

Så hvad drømmer du om?

Forslag til dig

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Du er velkommen med dine spørgsmål og forslag her

Fulde navn*
Bedste email-adresse*
Skriv her
0 of 350