Foreningen Fortælling i Skolen – FISK – blev grundlagt 1. april 2025. Vi har en masse planer om at udbrede kendskabet til at bruge fortælling i undervisningen. Indtil videre dyrker vi fortælling på flere af Svendborgs skoler. På lidt længere sigt vil vi gerne inspirere alle lærere og pædagoger til at bruge fortælling, gerne bare som en ansats til timens emne.
Fire fortællere har fortalt i hver sin klasse hver uge i lange forløb på omkring otte uger.
En af dem er Claus Faber. Claus har en fortællekuffert fyldt spændende ting og sager. En af dem er en lille klokke, som han bruger, når han begynder at fortælle. Han har også små figurer, som han bruger, mens han fortæller. Han fortæller om en uhyggelig cykeltur i skoven, da han var 14 år. Han fortæller Hans og Grete og bruger tegnefortælling, som også aktiverer børnene. Han opfordrer børnene til at tegne og fortælle historien derhjemme. Og ugen efter beder han børnene genfortælle historien: Kan I huske?
Selv om de to 1. klasser er ganske urolige, var der stor opmærksomhed. Børnene fortalte til deres lærer: ”Claus er en modig mand, at han tør fortælle. Han er en rolig mand, han taler tydeligt, han har en god stemme. Vi griner også.” Og deres lærer: ”De får forestillinger i hovedet, rolige billeder. Eleverne er ret urolige, men alligevel har Claus fortalt en hel time hver gang, og de har lyttet.”
Palle
Palle er en af de fire fortællere, der hver uge i otte uger har fortalt for en eller to klasser i Svendborg.
De to 5. klassers lærere opfordrede ham til at fortælle historier fra hans egen barndom de første par gange, siden hen mere undervisningsrelateret. ”Fortæl bare et kvarter,” siger den ene klasselærer. Da der er gået godt en halv time, er Palle stadig i gang med den spændende fortælling, og der bliver lyttet intenst.
Lærer: ”Palle fortæller, som om det er en film. Børnene var rigtig glade for det. Palle er en moden mand. Jeg er overrasket over, hvor godt de tog imod ham og koblede sig på ham. Han brugte voksensprog, men børnene fulgte med og stillede spørgsmål.”
Nogle af eleverne ligger på tæpper på gulvet, andre sidder helt tæt sammen med veninderne. Observatøren må indrømme, at hun er lidt skeptisk. Mon ikke de falder i søvn? Men nej, slet ikke. Efter fortællingen er der stor spørgelyst. De har lyttet og fulgt med.
Torben
En af fortællerne er Torben. Han brugte Selma Lagerløfs Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige som rammefortælling gennem alle ugerne. Når Nils kommer til en skole, fortæller læreren historier, og dem skal 2. klasse i Svendborg så også lige høre.
2. klasses lærer: ”Børnene har været meget optagede af fortællingerne. Typisk tog fortællingen 40 minutter pr. gang, og det er mere, end jeg oplever, at børnene normalt kan koncentere sig. Eleverne har været gode til at kunne huske, hvad der skete fra gang til gang. Vi har alle nydt det.”
Sidste gang fortæller Torben en kort udgave af hele Nils Holgersen for skolens tre 2. klasser. Han synger viser og får børnene til at synge med. Han får nogle børn til at spille roller i fortællingen. En dreng går vældigt op i at spille ræv liggende på maven, og bagefter jager samme ræv en flok gæs (elever) rundt i rummet. Det er vældig sjovt, og alle morer sig godt.
Per
En af de fire fortællere er Per. I begyndelsen af de otte uger arbejdede de to 1. klasser med emnet Grønland. Per, som er en øvet fortæller, fandt grønlandske historier og myter frem og fortalte om ånder og troldkvinder og trylleremser. Der blev lyttet intenst. De øvrige fortælletimer gik med tegnefortælling. ”Find jeres bedste blyant. I får tre stykker papir. Jeg fortæller den samme historie tre gange. Der var engang en prinsesse. Hun legede hver dag med sit guldæble…. ” Per tegner historien på whiteboardet, med ganske enkle streger, og børnene tegner med.
”Prinsessen gik væk fra slottet..." Per tegner historien på whiteboardet, med ganske enkle streger, og børnene tegner med. Pludselig er der en figur – hvad er mon det? Jamen, det er jo en nøgle, lige præcis den nøgle, som prinsessen skal bruge for at kunne åbne slottets låste døre med.
Tredje gang fortæller børnene med på historien, mens de tegner. Per opfordrer børnene til at tegne og fortælle historien for forældre og søskende hjemme.
Observatørens sidekammerat, Martin: ”Han er god til at fortælle.”
En lærer: ”Jeg får lyst til at lære tegnefortælling.” Klasselæreren: ”Fortællingen er vigtig for at skabe ro i klassen. Børnene bruger medier hele tiden. De skal så meget, der er så mange krav til dem. Med fortællingen kan de læne sig tilbage og fordybe sig. En god fortællestund er en lille lomme af ro.”