Hvilke faktorer gør, at der lyttes eller ikke lyttes i klassen?
Lytter dine elever til dig? Lytter de til hinanden? Måske ikke altid?
Lektor Lene Illum fra UCSyd interesserer sig for at lytte. Hun har optaget undervisningen i to 6. klasser på video. Bagefter kunne hun i ro og mag analysere alle de bevægelser, der skete i klasseværelset. Undersøgelsen er en del af hendes ph.d.afhandling, som hun forsvarede i 2024.
Lyttede eleverne? Jae, det gjorde de, meeen der var mange situationer, hvor de blev distraherede, og hvor de gled ud af koncentrationen i kortere og længere tid. Hun iagttog de små signaler, der indikerer lytning, øjenkontakt, spørgsmål, dreje kroppen mod den talende, og hun interviewede elever og lærere.
I ph.d.afhandlingen skildrer hun sine iaggtagelser og gør opmærksom på fem faktorer, som er vigtige, for at lytning kan opstå i klasseværelset:
- Lytterammer – kan eleverne se hinanden, når de taler?
- Lytte- og taletid – der er tempo på i samtalerne, når der skiftes mellem, hvem der taler, og hvem der tales med. Ofte kan eleverne ikke nå at skifte fokus fra den ene til den anden og taber derfor opmærksomheden.
- Lyttende kroppe – lytning handler ikke kun om ørerne. Det handler om mange små tegn, om gestik, mimik og øjenkontakt.
- Mundtlige tekster – kan læreren instruere, så eleverne forstår teksten og samtidig forstår, hvordan de skal bruge den i deres opgave, og således at alle informationer tages ind.
- Klassens emotionelle lytning – eleverne vil gerne fremstå som dygtige, de har antennerne ude for at mærke, om de andre elever ser dem og hører dem.
Alle disse faktorer betyder noget for, om der bliver lyttet. Måske kan vi overveje dem for at skabe en undervisning, hvor eleverne føler sig set og er mere opmærksomme – ? Lene Illum foreslår selv, at eleverne skal lære at lytte, lære strategier for lytning, ligesom de lærer at læse og skrive. Det er nok værd at overveje.
Men der findes en genvej til den gode lytning, vil jeg tilføje, og det er mundtlig fortælling. Fortæl en kort historie i begyndelsen af timen, og der skabes lydhørhed og opmærksomhed i klassen! Historien kan sagtens handle om det emne, som klassen skal arbejde med i timen. I FISK – Fortælling I Skolen – samler vi på gode eksempler på små introfortællinger i fagene. Vores hjemmeside med gode ideer vil snart gå i luften.
PS: Lene Illums ph.d.afhandling hedder: ”Jeg kan godt skimmehøre – Multimodal lytning i et dialogisk perspektiv. En kvalitativ undersøgelse af hvordan elever gør lytning i danskundervisningen.”
Pia Sigmund, 24.2. 2025