Lederen som fortæller

Jens Raahauge, januar 2026

Jeg har just været til bestyrelsesmøde i foreningen FISK, Fortælling i skolen. Og der kom jeg til at tænke på de gaver, man får, når man som leder kaster sig ud i at være fortæller. Måske beror min tro på fortællingens styrke på, at jeg for mange år siden oplevede den, da jeg selv gik i skole. Men jeg har fået denne styrke bekræftet ved selv som skoleleder at tage fortælleren på mig.

For at skaffe mig fortællerum fik jeg af personalet grønt lys til at afholde morgensamlinger, hvor jeg fortalte. Efter at have haft alle elever samlet blev det mere og mere klart, at det ville give mig et mere håndterbart publikum, hvis elevgruppen blev delt op i den traditionelle indskoling, mellemtrin og udskoling. Samtidig kunne jeg lægge fortællingerne ind i skemaet ved at ‘stjæle’ en morgenstund på 20 minutter tirsdag, onsdag og torsdag på det tidspunkt, hvor eleverne havde læsebånd.

Indholdet i mine fortællinger var dels hentet fra litteraturen, hvor jeg kunne promovere forfatterskaber, forskellige vinduer til fiktionens univers og gode historier, som kunne lede elevernes tanker på himmelflugt og deres fødder på vej til skolebiblioteket.

Men jeg kunne også tage dagligdags problemer op, og frem for at moralisere (direkte) var det muligt at sætte tanker i gang om det samvær, vi havde med hinanden, og om de værdier, vi ønskede at være sammen om.

Andre gange var det muligt i fortællingens regi at promovere forskellige fagområder, som det var væsentligt at vække elevernes nysgerrighed omkring. Og ja, jeg er primært danskfaglig nørd med hang til litteraturen og fortællingen; alligevel vil jeg opfordre ledere til at blive fortællere, fordi ethvert fagområde indeholder sine egne undere, som det er væsentligt, at eleverne bliver slået af.

Og hvad får man så ud af at være fortæller som leder?

Jo, for det første kommer alle elever til at kende skolens leder og fornemme, hvad hun eller han står for. (Jeg har besøgt en del skoler, hvor mange elever ikke ved, hvem der er skoleleder!)

For det andet får man en kontakt til eleverne, som er guld værd, når der opstår problemer, der skal håndteres. Man får tilmed foræret en fælles reference, som kan være problemløsende. Fx at det at sende hadbeskeder på sms er at sammenligne med den dødbringende bue og pil, som Bent Haller fortæller om i ‘Fredsaberne’, og som netop er både farlig og ussel, fordi den ‘dræber’ på afstand, uden at affyreren får blod på hænderne. Jeg har brugt historien, som var kendt fra en morgensamling, som begrundelse for, at en, der stod bag en hadbesked, skulle læse den op for den, der var blevet ramt.

For det tredje mener jeg, at det betyder noget, at lederen fortæller, fordi det animerer både lærere og elever til at fortælle.

Derfor vil jeg opfordre lederne i skolen til at skabe sig et fortællerum – og gerne hente inspiration i foreningen 'Fortællingen i skolen'. (Vi kunne lave et ledernetværk!?)

Der er generalforsamling i foreningen onsdag den 11. marts 2026 kl. 19-21, og første del af dagsordenen er en gedigen opvarmning med skuespiller og fortæller Vigga Bro. Generalforsamlingen afholdes på Forsøgsstationen, Sønder Boulevard 81, 1720 København V.