Han står og småtitter ud på publikum bag ved scenetæppet. Salen er fyldt med røg, latter og store forventninger, og han mærker en ekstra svedperle der løber ned af hans kind. Kan han dog leve op til alt det her? Er han overhovedet så sjov som han går og fortæller sig selv, og som andre fortæller ham. Han får lyst til at stikke af, og komme væk fra det hele! Finde sig en sød kone og slå sig ned et sted langt væk herfra, og gå og pusle med nogle roser i fred og fordragelighed…
“Dirch, så er det nu! Er du klar?”
Han var for en kort stund fuldkommen forsvundet fra tid og sted, men er nu tilstede igen på bagscenen, hvor hans manager står ved hans side og råber ham op i hovedet.
“Der er ikke tid til at drømme nu, der er en menneskeskare som skal underholdes!”
Dirch samler sig, ryster al nervøsitet og usikkerhed af sig og spankulerer ud på scenen, hvor han bliver modtaget af stående bifald og pift fra alle retninger. Og da er det som om alt andet forsvinder, og der er intet andet end dette øjeblik, hvor han ikke længere er sig selv, men har forvandlet sig til et andet væsen, hvis allerhelligste opgave er at få folk til at grine. Og det gør han til perfektion!
Hans kropssprog er den perfekte blanding af et 3-årigt barn og en cirkusklovn på speed, og hver en bevægelse han gør er uforudsigelig og hylende morsom. Hans replikker er udført med en mesterlig fornemmelse for timing, og hans toneleje bølger op og ned som en gramofonplade indsmurt i dåselatter. Hans ord er ikke noget han skal tænke over, de sker bare, for Dirch er ikke nødt til at optræde som en karakter, han ER sin karakter.
Men der i al sin glans er det pludselig som om at Dirch får et andet blik i øjnene. Han stopper pludselig op mit i akten.
” Er der nogen der kan skrue op for lyset,” får han mumlet ud til salen. Men publikum synes blot det er fantastisk sjovt og tænker det klart må være en del af showet, for Dirch han kan jo finde på hvad som helst.
Men for Dirch er scenetæppet for alvor ved at gå for, og han mærker, hvordan alt bliver mørkere og mørkere. Han kigger ud på publikum en sidste gang og suger deres latter til sig, før det hele pludselig går i stå og Dirch falder om på scenen og dør.