Hvor ville jeg ønske, at fortælling og mundtlighed var en del af den danske folkeskole. En lille historie i starten af hver time med relation til det faglige indhold i undervisningen ville vække nysgerrighed og lyst til at lære mere. Lærer og elever ser hinanden i øjnene, og et fælles rum opstår omkring fortællingens indhold. Roen, opmærksomheden breder sig. Der kan opstå en dialog, hvor elever og lærer lytter til hinanden.

Fra mundtlig fortælling er der ikke lang vej til at blive interesseret i læse og selv at hente viden i skriftlige fortællinger om alle skolens emner.

Jeg hørte en lærer i radioens P1 i går. Hun efterlyste frem for alt fordybelse i undervisningen. Lige netop fordybelsen ligger i fortællingens DNA. Når opmærksomheden først er skabt med en kort fortælling, kommer fordybelsen. Og den kan meget vel ligge i at læse en tekst og arbejde koncentreret med den.

I samme udsendelse sagde en elev fra 9. klasse, at han ville ønske mere elevinddragelse. Fortællingen er et oplagt bud her, for vi taler ikke kun om lærerens fortælling, men også om elevernes fortælling og mundtlighed. Eleverne skal også lære at fortælle og lytte og tale sammen.

PS: Besøg FISKs nye hjemmeside Fortælling i skolen – Fortælling i skolen