Den sidste akkord bliver slået an, og en væg af lyd opfylder rummet, da publikum rejser sig og klapper..
Django blev født i 1910 og havde aldrig kendt sin far, så han boede og rejste med sin mor i karavanen. De var af det nomadiske Romani folk, og de og deres lille samfund levede af at rejse fra sted til sted. Djangos barndom var ofte hård, så han udviklede hurtigt et talent for at stjæle kyllinger, så han og hans lille familie ikke skulle gå sultne i seng. Udover de lovløse hønserov, havde han også et vis flair, når det gjaldt musik. Han lærte hurtigt sig selv at spille banjo, violin og guitar og blev hurtigt så god, at han i en alder af 12 kunne rejse rundt i Paris og spille sin musik.
Små 6 år senere var han en yderst anerkendt inden for parisisk dansemusik, og begyndte sit renomme på den internationale scene.
En aften, da Django kom hjem efter en spilleaften, lagde han sig ind i karavanen. Han var umådeligt træt og gik ud som et lys. Det er mere, end hvad man kan sige om de stearinlys, der oplyste hans vogn. Det utænkelige skete, da en af stagerne væltede i løbet af natten. Stagen faldt ned, men vægen holdt stædigt fat i flammen og mødte en lille beholder med brandfarligt væske. Der gik ikke mange øjeblikke, før den stille hjemlige vogn havde forandret sig til et rent inferno. Flammerne slikkede op ad væggene og luften begyndte at bølge på grund af den stegende hede, der havde opbygget sig i vognen.
Django vågner i smerte og skynder at vakle sig ud af vognen. Han når ud, lige inden vognen braser helt sammen og reducerer, hvad der engang var hans hjem, til noget der kunne minde om den slags bål, man tænder til Sankt Hans. Django slap billigt, med livet i behold, men måtte stadig betale tilbage med renter. Han havde slemme brandsår over meget af kroppen og han blev nødt til at ligge hospitaliseret i et par år. Lægerne prøvede at redde hvad de kunne af hans slemt forbrændte venstre hånd med sølv nitrat, men det så sort ud. Han mistede al motorikken i to ud af fem af sine fingre på venstre hånd og lægerne måtte konstatere, at han nok ikke kunne fortsætte med at spille musik.
De kedelige nyheder prellede fuldstændig af på Django, der indenfor kort tid havde genoplært guitarteknikken. Han tog sagen i egen hånd og hans stil ændrede sig en smule, men satte enormt præg på hans lyd, der skulle få hans navn til at gå ned gennem historien for evigt. Han opnåede med to fingre, hvad langt de fleste med fuldt bemandede hænder ikke lykkes med: At finde sin egen lyd.
Django Reinhardt blev et formidabelt eksempel på udholdenhed, viljestyrke og hvordan en fattig knægt fra en lille søskendeflok, kan ændre sin skæbne.
Publikum sætter sig igen og han bukker og gestikulerer mod resten af bandet. Publikum råber efter et ekstra nummer, så han tager guitaren op igen og trommeslageren tæller ind.
Fortælling af: Nilaus Bentsen, 2024