For ikke så længe siden blev en mand benådet af den engelske Dronning Elisabeth 2. af England.
For hvad vil du forstå lidt senere.
Manden, jeg taler om, havde været død længe forinden benådningen. I en alder af bare 42 år fandt man ham livløs i sin egen seng en tidlig juni morgen.
Han hed Alan Turing og var en stor og genial matematiker. Få år inden han døde, i året 1952, var Alan Turing på det højeste i sit liv. Han havde ved hjælp af sine geniale matematiske udtænkninger redet flere tusinde af mennesker under 2. verdenskrig. Krigen var nu slut, lyset var tilbage. Alan Turing havde et godt arbejde og han levede og boede sammen med den mand, han elskede.
Men der gik ikke længe før mørket vendte tilbage. Folk i landet fandt ud af, at Alan Turing havde et forhold til en anden mand, og dengang var det ulovligt i England at være homoseksuel.
Han blev stillet for en domstol, der tvang ham til at vælge mellem fængsel eller kemisk kastration. Kemisk kastration betyder, at du som mand skal indtage kvindelige hormoner. Gør du dét, vil du miste evnen til at kunne få børn.
Alan Turing ville ikke i fængsel, han ville ikke miste det liv han havde, så han valgte at blive kemisk kastreret.
Dét ødelagde ham fuldstændig. Ikke nok med, at han ikke kunne få børn længere, så fik han det også utroligt dårligt både fysisk og psykisk.
Han blev alvorligt deprimeret og måtte heller ikke se sin elskede mere.
Til sidst blev det for meget for ham, og en sen aften vælger han at tage livet af sig selv.
Så går der næsten 60 år efter hans død, og vi er fremme i den tid vi lever i nu. Tiderne ændrer sig, landets love ændrer sig, og det er bl.a. ikke ulovligt at være homoseksuel mere. Og så er det endelig, at Dronning Elisabeth 2. udsteder en benådning til Alan Turing.
