januar 24, 2025

Forestil jer en maskine, der kan skrive beskeder i koder, så ingen andre kan forstå det. Bogstaverne i sætningerne bliver lavet til nye bogstaver, som for alle andre er volapyk, ud over for dem, der kender koderne. En maskine, der kan ændre koderne hver eneste dag, så alle der udefra forsøger at knække disse koder, må starte helt forfra, så de aldrig kan læse og forstå alle beskederne. Sådan en maskine ville måske være meget sjov at have sammen med sin bedste veninde.

Desværre var det ikke to bedste veninder, der opfandt denne maskine, men den var i hænderne på tyskerne under anden verdenskrig. Maskinen hed Enigma.  Og den gjorde at tyskerne kunne aftale angreb, helt uden at nogen andre kunne forstå det og dermed komme dem i forkøbet. Tyskerne havde dermed en kæmpe fordel!

Hvad de ikke vidste var, at matematik-geniet Alan Turing var blevet ansat hos englænderne.

Alan var en høj mand med jakkesæt og et alvorligt ansigt, og altid en smule sved på panden, fordi han kæmpede hårdt hver eneste dag for at knække koderne til Enigma, så de kunne forstå beskederne tyskerne sendte til hinanden, og dermed advare deres soldater, inden tyskerne gik til angreb. Men fordi maskinen var så svær at knække, kunne ikke engang matematik-geniet Alan kode beskederne. Det så sort ud. Der var stor fare for, at tyskerne kunne vinde krigen.

En dag var det som om et lyn ramte Alan. Det var som at få et klarsyn. Som om alt det, der havde føltes umuligt, pludselig kunne løses af Alans nye ide. Hvad nu hvis han vidste, at der var ét ord, som tyskerne altid brugte i slutningen af deres beskeder. Et ord, han var helt sikker på, hvad betød, så han kunne regne koden ud fra det ene ord, og bagefter oversætte alle beskederne?

Alan tænkte sig godt om. Hvilket ord kunne han være sikker på tyskerne brugte? ”Heil Hitler” – Selvfølgelig. Det siger tyskerne jo hele tiden! Heldigvis virkede Alans geniale ide, og det var en kæmpe hjælp!

Nu kunne englænderne komme tyskerne i forkøbet, så de kunne vinde over dem i krigen!

Fortælling af

Anna Dahl Essendrop

Forslag til dig

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Du er velkommen med dine spørgsmål og forslag her

Fulde navn*
Bedste email-adresse*
Skriv her
0 of 350