Der var engang en lille trold i en stor trolds mave. Pludselig revnede maven og den lille trold
kom ud med orange ringe og hajer.

Start, midte, slut. Point of no return. Et problem og en løsning. Karakter og miljøbeskrivelser.
Det hele er der i historien ovenfor. I sin vorden måske, men den 4-årige fortæller følger de
kulturelle koder for en fortælling på vores breddegrader. Det er nu slet ikke pointen –
nærmest tværtimod! Historien er lavet under et Kumult fortælleforløb med mig som
igangsætter.

Kumult! er et kunst- og kulturinitiativ på Midt- og Vestsjælland, som bygger på en
overbevisning om, at kreativt skabende aktiviteter er værdifulde i sig selv. Det er en
tillægsgevinst, at det samtidigt styrker alle andre dele af dét, som man går i skole for at lære.
Den politiske ambition har fra starten været, at børn og unge uanset baggrund og bopæl skal
have lige muligheder for og lige adgang til at deltage i kunst og kultur af høj kvalitet. Derfor
sender Kumult! kunstnere ud i alle dagtilbud og skoler, så alle børn bliver deltagere i et
Kumult! forløb én gang årligt. Parallelt med kunstforløbene bliver der lavet følgeforskning, og
der bliver løbende arbejdet på et Kumult! metodegrundlag.

Da jeg blev inviteret ind i Kumult i 2024, var de udvalgte kunstarter: dans, billedkunst, musik,
drama/teater, skrivning/litteratur og arkitektur. Måske var jeg en slags Wild Card til at
begynde med? Nu er jeg i gang med min 3. sæson.

Min opgave er at lave fortælleforløb med de 3-4 årige og deres pædagoger. I løbet af det
første år, hvor jeg tog turen rundt til daginstitutionerne, blev både børn og voksne ofte
overraskede over, at jeg ikke havde bøger med. De forventede nemlig højtlæsning. Men
mundtlig fortælling er ikke højtlæsning, og de to aktiviteter adskiller sig på flere måder. F.eks.
det at fortælleren i stedet for at kigge ned i en bog har blikretning mod lytterne, sådan at
fortæller og lyttere ser på hinandens ansigter. Lytterne aflæser fortællerens mimik og gestik,
og stemningen i historien får udtryk gennem fortællerens krop, men ikke gennem
illustrationer i en bog, som kan være svære at se, hvis man er flere. Desuden har fortælleren
frit ordvalg og kan tilpasse og farve de valgte ord og fraseringer og evt. ændre indholdet,
sådan at fortællingen kan formes efter deltagernes måde at lytte på.

Mundtlig fortælling er ikke længere allemandseje, men det kan det blive igen. I arbejdet med
at sætte den mundtlige fortælling i spil i skole og daginstitutioner er der tre grundforhold,
som jeg har haft gavn af at afklare med mig selv og med mine samarbejdspartnere.

Allerførst at mine samarbejdspartnere, i dette tilfælde pædagoger, bliver opmærksomme på,
at der er forskel på højtlæsning og mundtlig fortælling.

Derefter at der er forskel på at fortælle for børn og med børn.

Fortælling for børn lægger op til, at børnene lader kæberne falde og indstiller blikket på
uendeligt, mens de suger til sig gennem ører og øjne af det, der skaber billeder i deres indre.
Fortælling med børn er langt mindre tilbagelænet. Her inviteres børnene til at lægge deres
egne billeder ind i en fælles tråd, samtidig med at vi lytter til hinanden og tilpasser os.

Endelig er jeg optaget af at skelne mellem fortælling som en formidlingsmetode og som en
kunstnerisk udtryksform.

Det er et stort tab, at fortælling som formidlingsmetode er sivet ud af skolen. Mennesker
forbinder sig til verden gennem narrativer, og derfor er fortælling en stærk formidler af viden
uanset fag. Og dig, der læser dette, er i gang med at få fortælling tilbage i skolen. Tak! Det
kræver en indsats, men det er indsatsen værd!

I mine Kumult! fortælleforløb er fortælling primært en kunstnerisk udtryksform. Jeg har valgt
at tage fantasi meget alvorligt, og jeg arbejder på at skabe rammer, der inspirerer og støtter
børnene i at udtrykke sig kreativt skabende. Når det lykkes allerbedst, er de nyskabende. En
fantasi-tænder kunne f.eks. være at introducere en gorilla-and. Børnene fanger signalet, og
vi byder begejstret velkommen til delfin-mus og lader girafferne flyve, mens regnormene
vandrer en tur.

For mig er Kumult! blevet en mulighed for at eksperimentere med, hvad der tænder
fabulering hos børnene, og hvordan vi som voksne kan gribe deres fortællinger og give
børnene lyst til at fortsætte med at finde på.